
Jeg har 9 grund principper i min tilgang til at hjælpe mine klienter
1. For at hjælpe dig, må jeg starte hvor du er.
Du er ekspert på dig, og hvordan livet er for dig.
Der er ikke en bestemt vej - der er kun din vej. Den finder vi sammen
2. Der er ikke noget man skal her i livet.
Der er kun muligheder og valg.
Dine valg er dine, og 'Nej' er altid en mulighed.
3. Forandringsprocessen kan ikke forceres.
Forandringen skal ske på en måde og i et tempo,
som passer til dig
4. For at give slip, må vi gribe fat.
At møde det som er gemt væk, kræver mod.
Mod er ikke fraværet af frygt.
Mod er at møde det der er svært, på trods af frygten.
5. Tryghed er en forudsætning for healing.
Tillid er en forudsætning for tryghed.
Tillid opstår først når det som er svært,
mødes med åbenhed, nærvær og omsorg
6. Krop, tanker og følelser påvirker hinanden indbyrdes,
Når den ene forandres, forandres de øvrige også.
7. Kroppen har sin egen hukommelse.
Det som sindet ikke er parat til at møde, gemmes væk.
8. Tanker skaber følelser.
Tankerne holder til i hovedet.
Følelserne sidder i kroppen.
9. INDTRYK, som ikke mødes af et modsvarende UDTRYK,
sætter sig som TRYK i kroppen.
Spændinger opstår i kroppen,
når oplevelser ikke færdigbearbejdes af sindet