Trekantens Kropsterapi

TREKANTENS

KROPSTERAPI

20170831_O2Q2440
20170831_O2Q2459
20170831_O2Q9154
20170831_O2Q2843
20170831_O2Q2384
20170831_O2Q9579
20170831_O2Q2493
20170831_O2Q9780

BEMÆRK 


Kropsterapi er ingen Quickfix, og kun i meget få tilfælde er én behandling nok til at få taget hånd om de udfordringer som har sat sig i kroppen. Derfor anbefales det at købe et klippekort til 5 eller 10 behandlinger for at give kroppen tid og ro til at få bearbejdet hvad den nu gemmer på.

Klippekort betales som et samlet beløb og er gyldige i 12 måneder.

Priser

Totum Kropsterapi

Dybdegående og effektiv behandling af hele kroppen.
Kombination af pulserende massage og afspænding af muskler akupressur, zoneterapi, åndedrætsteknik og lettere frigørelse af led hjælper til at frigive spændinger i kroppen.
Med terapeutisk samtale ses på bagvedliggende årsager til kroppens blokeringer

En behandling varer 1 time, heraf ca. 50. min massage


1 behandling · DKK 800,-

Klippekort 5 behandlinger 3500,-

Klippekort 10 behandlinger 6500,- 


Totum Kropsterapi - for dagpengemodtagere, pensionister og studerende.

Alle skal have råd til behandling. Derfor har jeg en reduceret pris for dig som er ledig eller på sygedagpenge, pensionist eller studerende.


1 behandling · DKK 650,-

Klippekort 5 behandlinger 3000,-

Klippekort 10 behandlinger 6000,-


Prøvebehandling 20 min.

Du får mulighed for at mærke lidt af hvad kropsterapi kan gøre for dig.
Umiddelbart efter prøvebehandlingen kan du booke en tid til en fuld behandling med en rabat på 100,-


20 minutter · DKK 300,00

Inden behandlingen

Inden første behandling starter vi med en kort snak, hvor du fortæller om din problemstilling.
Jeg stiller uddybende spørgsmål til din problematik og historik, og spørger måske også ind til andre forhold som eks. familie-relationer og andre forhold som kan være med til at belyse hvem du er og årsagerne til din nuværende situation og tilstand.

Grunden til denne tilgang til behandlingen er udfra et holistisk livssyn, hvor samspillet mellem krop, sind og tanker er i fokus. Nærvær, åbenhed  og omsorg er for mig afgørende for at få skabt kontakt mellem os som klient og behandler, der er afgørende for at du får det optimale ud af behandlingen. 


Under behandlingen

Under behandlingen ligger du i dit undertøj, på briksen under et tæppe. For kvinder er det en fordel med en bh som kan åbnes, når ryggen behandles. Jeg arbejder på hele kroppen for at skabe flow gennem musklerne så blodet, lymfevæsken og livsenergien Qi kan flyde frit. Behandlingen hjælper kroppen til at genfinde balancen, så den bliver i stand til at heale og regenerere sig selv.

I forhold til mere klassiske massagemetoder er du ved TOTUM Kropsterapi selv en aktiv part i behandlingen, og du har selv stor indflydelse på effekten af behandlingen. Jeg guider dig i vejrtrækningen og til at arbejde sammen med din krop - mærke efter og fokusere på hvad, som sker i kroppen under behandlingen. Med pulserende bevægelser, tryk på spændte muskler og akupressurpunkter, zoneterapi, lettere ledfrigørelse og guidende spørgsmål arbejder vi sammen. Jo bedre du slipper, åbner op og giver plads, jo dybere kan vi sammen arbejde med at sætte smerten og kroppen fri af gamle fastgroede overbevisninger og spændinger.
Det er ikke sjælent at klienter oplever at de i hovedet og tankerne har lyst til at give slip, men det er som om kroppen har sin egen velje og bare holder fast som den har gjort så længe. Det er helt OK - kroppen slipper når den er klar. Det kan være svært at slippe styringen og kontrollen, og lader det ske som skal ske.


Ved afslutning af behandlingen kan man nogen gange føle en form for lethed - som om noget, der tyngede er væk. Det kan føles som om der er skabt rum indeni - Noget som var der er nu væk - Der er skabt plads til noget nyt.
Det er ikke altid der kan sættes ord på hvad der var som tyngede - Det kan ikke måles og vejes, men en forandring mærkes inden i.

Behandlingen afsluttes evt. med en kort samtale, hvor du kan stille spørgsmål, og jeg komme med input til, hvordan du selv kan arbejde videre derhjemme i dagligdagen, enten gennem øvelser eller ting du kan være opmærksom på og bevidst om i dit møde med dine omgivelser.


Efter behandlingen

Da vi effektivt går ind og arbejder med dine spændinger i muskler, sener og led, kan der i dagene efter en behandling forekomme ømhed i kroppen. Det er helt normalt og kan sammenlignes med ømheden efter en omgang sund træning og motion. Sørg for at drikke godt med vand, så kroppen får de bedste betingelser for at udskille de affaldsstoffer, der er blevet frigjort under behandlingen.

Har du gennem længere tid ignoreret din krops signaler, kan det efter behandlingen føles som om, at dine symptomer forværres. Det skal du ikke være bekymret over, da det er en helt normal efterreaktion på behandlingen, fordi kroppen arbejder videre i dagene efter.

Ømheden kan nogle gange mærkes i 2-3 dage eller længere tid efter behandlingen. Du kan desuden opleve psykiske/følelsesmæssige reaktioner alt afhængig af, hvad vi har arbejdet med. - Prøv at være nysgerrig og mærk efter hvad det er kroppen forsøger at fortælle dig.


Et behandlingsforløb giver mulighed for at skabe en erkendelse omkring årsagen bag dine problemer både fysisk og mentalt, samt hjælper til, at kroppen genfinder balance og dens regenererende evner bliver forstærket.

TOTUM Kropsterapi skal ikke træde i stedet for anden medicinsk behandling, men kan fint kombineres med eventuel medicin eller samtaleterapi.


Dit udbytte af en behandling

Behandlingen kan skaber en kæde af følelsesmæssige, mentale og fysiske reaktioner hos dig. Det at finde modet til at møde og turde slippe fortrængte følelser, gør dig i stand til at bruge dine mentale ressourcer mere konstruktivt. Som din kropsterapeut er det vigtigt for mig at du føler dig tryg og ikke ladt alene i processen. Jeg vil være med til at hjælpe og støtte dig i din søgen efter nye vinkler på det som fylder, så du ikke længere behøver at bruge tankekapacitet på, fx hvad andre tænker om dig, hvad kommer der til at ske eller andre følelsesmæssige blokeringer der fratager dig handlekraft, overskud og ro i din beslutningsproces

TOTUM Kropsterapi hjælper dig med at mærke det som fylder indeni - følelser som kan være svære at sætte ord på, bliver bearbejdet og sluppet fri. Opmærksomheden på din krop og dine følelser giver en bedre jordforbindelse, og et fysisk overskud når åndedrættet sættes fri. Ro indeni hjælper dig i hektiske og stressede situationer, og giver dig overskud til at handle i overensstemmelse med dine personlige værdier. Fundamentet til at træffe de rette beslutninger for dig, bliver styrket. Du får overskudet til at skabe en bevist forandring, som gør dig i stand til at leve dit liv som du ønsker det


Kom som du er - Gå hjem som dig selv

Denne hjemmeside benytter cookies til at analysere trafik og måle effektiviteten af vores kampagner.

Godkend